Vi arbejder videre udenfor – det er så befriende at være ude når vejret er fint!

I indkørslen var der nogle rigtig grimme bede langs husmuren og hækken – det var med nogle store sten og det kunne såmænd også have været fint nok, hvis ikke det var fordi, de var blevet smidt ret tilfældigt. Bedene langs husmuren indeholdt noget grønt bunddække som Knuds mor nu har fået.
IMG_7800

Meningen er, at der skal perlesten helt ind til muren og helt ud til hækken.

Vi troede at vi bare lige kunne fjerne de bed-sten men nææh nej for det viste sig, at det kun var ca en tredjedel der stak op af jorden! Det var pludselig et lidt tungere arbejde end først forventet – MEN væk kom de! 😉

IMG_7811

IMG_7804

IMG_7809

Knud har været igang med at rive indkørslen igennem 1. gang – der er så mange store sten og det er bestemt ikke kønt. De skal væk og der skal et nyt lag perlesten på – der er i hvert fald ikke meget “perle” over dem der ligger der nu! 🙂

IMG_7813

Nu skal vi så bare have alle de store sten som er revet sammen, op i en trillebøre og kørt væk! Og så skal der lige rives endnu en gang.