I denne weekend er der blevet malet et værelse mere – vi har valgt samme farve i alle værelser og stue – både for nemhedens skyld men også for at give så meget ro og harmoni som muligt.

Her har værelset fået 1.gang maling:

IMG_6814

Knud har påbegyndt gulvlægningen i soveværelset. Først skal der en dampspærrer på som er plastik med et skumlag på som lyddæmpning.

IMG_6825

IMG_6826

IMG_6833

Helle grundede for noget tid siden alle fodpaneler, men træet rejste sig, så det skulle slibes igen inden den rigtige maling kunne komme på 🙁  Lørdag sleb hun alle 80 meter paneler og malede dem alle 1.gang. Træets struktur kan stadig ses efter det har rejst sig, men vi er blevet enige om, at det faktisk også er det vi bedst kan lide 😉 ville man have fuldstændig glatte paneler hvor træets strutur ikke kan skimtes, så skal man nok vælge plastikpaneler. Nu mangler de så at blive malet 2.gang inden de kan monteres.

 

IMG_6815 IMG_6829

Når vi skal monterer fodpaneler og skyggelister, kan vi låne kompressor og sømpistol hos Helles far (den mand har simpelthen alt!). Han og Knud går og joker med at alt Knuds værktøj skal være så fint. Det skal være blåt – det skal være Bosch! Helles fars værktøj er af meget blandet kvalitet og han kan vidst efterhånden godt føle sig lidt underlegen og mindreværdig ift Knuds fine, smarte værktøj.

Han tog sin sømpistol med og havde sat en fin mærkat på – nu er det også en Bosch! 😉

IMG_6810

IMG_6812

Helle er ved at køre godt sur i arbejdet i huset. Det kan give rigtig dårlig humør og desperation. Når man ikke kan tage sig sammen til at lave noget, så kan man i det mindste fjolle med Knuds kamera 😉

IMG_6821

IMG_6823

Ah det gav lidt energi og herefter sleb og malede hun så lige de der 80 meter fodpaneler 😉