Det er ikke fordi vi ikke får lavet noget i huset, at vi ikke skriver herinde – tiden er bare fløjet afsted!

Nu har vi fået malet soveværelset og det tog sin tid at finde en god sandfarve. Sand er nemlig ikke bare sand. Vi havde en del farveprøver med hjem, men når de kom på væggen, blev de lila eller lyserøde – duer ikke rigtig 🙂

Nu er det så lykkes at finde en god sandfarve – den er faktisk så god, så den kommer i alle værelser og stue.

IMG_6790 IMG_6806

Vi synes den står rigtig godt til det lyse loft og den hvide radiator mm. Skabene skal også males, men der er endnu lidt uenighed omkring, hvad farve – Helle regner naturligvis med at få sin vilje 😉

En milepæl er nået. Vi er nemlig, langt om længe, færdig med at lakere døre! Det var noget af et langsommeligt arbejde! Vi har 7 døre og de skal alle lakeres. De skal have 2 gange lak på hver side og der skal gå 6 timer imellem hver lakering. 28 sider med 6 timer imellem og vi kunne max have 3 døre igang af gangen! Puh det tog sin tid og det føltes som om, man ikke kom nogen vegne fordi, det jo ikke rigtig kunne ses hvad man lavede. Det er en gennemsigtig mat lak. Nu kan man bare komme an med fedt-fingrer på dørene, for de kan tåle det! 😉

Helle giver her de sidste penselstrøg lak.

IMG_6796 

Knud hev endnu en dørkarm ud i dag, så nu mangler vi faktisk bare én dørkarm, før alle 7 døre er skiftet – hold fast det pynter! Selvom det har taget ekstremt lang tid med døre og stikkontakter, så er det virkelig noget der har givet huset et kæmpe løft!

IMG_6803

Næste weekend skal vi lægge gulv i soveværelset og måske når vi også at sætte skyggelister på i soveværelset. Stikkontakter er skiftet og så er rummet faktisk så godt som færdigt! (hvis man ser bort fra skabene som også skal males på en eller anden måde.)

IMG_6794small IMG_6808small