Desværre var der omkring 10 meter hæk ud til vejen der var fuldstændig dødt og da vi fik det fjernet, var der temmelig åbent ind i haven og til huset.

Vi har haft vores problemer med at finde ud af hvad vi så lige skulle plante, for naboerne mente at hækken simpelthen var død af saltsprøjt fra saltbilerne om vinteren, som kører ned og vender for enden af vænget. På planteskolen i Bregninge mente de, at det kunne være jorden er var for leret.

Det er pænest at det er den samme hæk, men vi har alligevel valgt at plante en liguster det sidste stykke vej, da den skulle være mere hårdfør fremfor den Spirea der stod der (det er der så også delte meninger om alt efter hvor vi spørger). Med tiden må vi så skifte det sidste spireahæk ud med liguster, så det bliver pænt og ens hele vejen.

Da der blevet gravet rende til hækken, fik vi at se at jorden et stykke nede var det rene ler, så måske det “bare” er jordforholdene der har dræbt hækken og ikke saltbilerne. Jorden blev i hvert fald blandet op med grus og noget “plantestarter”-jord. Vi håber hækken kan leve der.

IMG_5117 IMG_5122

IMG_5133

IMG_5137