Lige for tiden kører der en reklame på Tv2 fra Birkely.dk om at man kan få en havegennemgang for 295 kr.

I sidste uge havde vi derfor besøg af en mand fra Birkely som kom ud og gennemgik vores have og kom med ideer, løsningsforslag osv.

Da vi overtog huset fjernede vi rigtig meget fra haven, men der står stadig noget tilbage. Haven er ikke pæn og de ting der står tilbage er udpint og det samme er den hæk som de fleste ting står mast op i – hverken hæk eller busk kan leve, så nu rydder vi haven totalt for alt og starter forfra med præcis de ting vi kunne tænke os.
Som det er nu er det super svært at overskue hvad vi kan tænke os i haven, så første skridt er at fjerne alt.

Besøget med Birkely gav en masse ideer og vi er nu nået nærmere omkring hvad vi egentlig kunne tænke os af vores have.

Hækken i indkørslen over til naboen var totalt udpint. Den havde ikke været passet ordentligt i mange år og den var både død nogen steder, fuld af sygdom og så skrækkelig ud. Birkely anbefalede at vi klippede den helt ned, – så det er nu gjort! Lørdag gik Knud i gang og klippede hele dagen (kunne desværre ikke lige låne nogen grov elektrisk hækkeklipper noget sted) imens, kørte naboen al hækken væk og Helle passede Sofie.
Søndag blev der finpudset ved hækken ved at fjerne blade, grene og ukrudt, så der nu er klar til at blive gødet. Nu skal hækken bare have lov at vokse op på ny og passes og plejes. Det var i øvrigt super hyggeligt at gå og have sådan et projekt med naboen og eftersom hendes have og vores indkørsel nu går ud i ét, er det jo bare ekstra dejligt vi kommer så godt ud af det med hinanden Smiley

Sådan her så hækken ud:

IMG_8671
IMG_8668
IMG_8669

Og nu ser her sådan her ud:

IMG_8689
IMG_8690

Ideerne til haven går på, at vi skal have lavet et stort halvrundt bed ved gavlen ved badeværelset og så videre om på syd-siden af huset i haven. Bedet skal kantes af med nogle fliser/sten som plæneklipperhjulet lige kan køre på når vi slår græs.

Skråningen ud mod vejen har vi planer om at lave højbed/stenhegn ved med nogle herregårdssten-lignende blokke. Ved at lave et hegn på den måde, kan vi fremover stå der og klippe hæk – som det er nu, kan man ikke rigtig nå op i toppen pga skråningen.

Nyt æbletræ i haven! her har vi (læs Helle!) kig på enten et Rød Aroma eller et Rødt Ananas æbletræ. Rundt om træet plantes små jordbær som dermed fungerer som bunddække og det sørger for at holde græsset væk – samtidig er det jo hyggeligt for Sofie at kunne spise de bær – hvem kommer først? Sofie eller solsorten? Smiley, der blinker

Græsplænen skal have en ordentlig tur med en vertilkalskærer – der er SÅ meget mos i den. Den skal plejes med topdress og der skal køres hen over med en palle for at jævne den ud.

Alle hække og levende ting i haven skal jævnligt gødes.

Den nye hæk op mod vejen fjernes muligvis igen. Den er groet totalt til med græs som suger al kraften, så hækken ikke kan gro – vi overvejer at fjerne og sprøjte gift og holde jorden pæn og så så ny hæk og sørge for at holde græsset væk.

I indkørslen skal der pyntes med krukker med forskellige blomster.

Legehus skal væk og et nyt skal op engang om et par år og så skal det stå et andet sted. Gyngestativet skal sættes i stand og vi påtænker at plante Clematis ved stolperne så der kan gro farverige blomster op af gyngestativet.
En sandkasse skal vi også have.

Det var sådan lige lidt planer at gå ud fra. Vi ønsker os en nem have med meget græs og så nogle enkelte bede som er nemme at holde. Buske som fx Rhododendron er også et stort ønske – gerne nogle farver ind i haven.