SÅ kom køkkenet endelig op. Det har været et langvarigt projekt – bla pga en kloak der drillede ret meget, men nu er det oppe!
Før:
Nu:
Nu skal gulvet lægges og her har vi valgt et let klik-system-gulv fra Tæppeland af mærket Timberman:
Herudover skal der laves en vindueskarm af hvide klinker, og der skal sættes lister på rundt omkring. Der skal også gerekter og fodpaneler på, samt en stænk-plade ved kogepladen. På billedet er emhætten ikke kommet op (men det er den nu!)…så køkkenet er nu kommet op – så mangler vi bare resten…! 😉
Nu sker der ting og sager i køkkenet! 🙂
Alle underskabe er sat op, i vinkel og vatter og bordpladen er også monteret! Det tog temmelig lang tid at få hjørneskabet i vinkel OG vatter, men da det først stod, gled det hele rimelig nemt.
Den lille del af bordpladen var skåret til hos HTH, men vi skulle selv skære den store til og det var pænt spændende! Uha, hvis man savede forkert! 🙁
Men det gik jo fint og næste etape er overskabene som skal monteres. Der er savet ud til vask og kogeplade – dette er der dog ikke taget billede af endnu.
(Der har været landet en UFO på Knuds hovede!)

SÅ er vi nået dertil hvor køkkenet er ved at være klar til at blive sat op! Det er noget af et puslespil må man sige! Værsgo at find de dele der hører sammen her i køkken-kaos:
Køkkenet er tapetseret og væggene malet. Alle køkkenelementer er ude og der er gjort klar med vand/afløb, så nu kan puslespillet begynde! Det bliver SÅ dejligt at få det nye køkken sat op – det kommer til at lysne helt vildt!
Det første skab er samlet – hjørneskabet. Vi brugte temmelig noget tid på at lede efter den hylde der skulle ind i skabet inden bagbeklædningen blev sat på. Det var bare mystisk! Det var som om den ikke var kommet med. Nå…hm…det kan jo ske med sådan noget “saml-selv”…meget meget mystisk….!
….liiige indtil Knud kom i tanke om, at vi jo havde bestilt en karusel og IKKE en hylde til skabet! Flot Helle og Knud! I er virkelig kvikke 😉 Og SÅ kunne vi ellers få gjort skabet færdigt 😉

Vi har valgt at købe et nyt køkken – ikke noget vildt, men bare et nyt!
Det nuværende køkken er noget så grimt og planen var egentlig enten at skifte lågerne eller male det og så ny bordplade og hvidevarer, men efter en tur i HTH, valgte vi at købe et nyt.
Tegning over det nye ses her:
Skabe m. hvidmalede glatte låger med stålgreb, hjørnehylde, laminatbordplade, skråt-skåret grydeskab, en skuffesektion, emhætte (Thermex), glaskeramiske kogeplader (Gram), ovn (Gram), køkkenvask, amatur, spots, stænk-plade ved kogepladerne og diverse lister – knap 28000 kr.
Køkkenet skulle ankomme midt i marts og det bliver bare rigtig spændende at få det sat op for hold-da-op hvor det nuværende køkken er rædselsfuldt! 🙂
Så er her lidt nyt igen.
Gulvet i soveværelset er nu lagt færdigt og montering af paneler og gerekter kan begynde – Knud er dog gået i stå og har måtte bruge en af sine liv-liner som kommer og hjælper i morgen – jubii 😉
Og når man nu går i stå, så kan man ligeså godt bruge tiden på at rydde lidt op i carporten. Vi fik fjernet håndtag, skruer og hængsler på alle døre og karme og fik stablet affaldet fint 🙂
Tiden nærmere sig hvor det nye køkken ankommer. Knud prøvede at brække de grimme kasser ned som sidder over køkkenskabene. Vi ventede spændt på at der lå mange millioner kr gemt, men nej…der var flere edderkopper end penge at finde 🙂
Det var rimelig spændende om loftet fortsætte inde bag ved kasserne for vi ønsker naturligvis ikke disse sat op i det nye køkken, selvom “det da er sååå praktisk og så slipper man for rengøring ovenpå skabene!” (læg selv Gertrud Sands stemme ind over). Og de fortsatte! Næsten….i hjørnet mangler der liiiiiige “det sidste finish!” Åh suk! Typisk! 😉
HVORFOR laver man ikke lige sådan noget færdigt?…